Selvom jeg udemærket er klar over, at 90 km bliver en voldsom hård omgang, så går jeg hele tiden og tænker, at der jo er lang tid til august, og at jeg sagtens kan vente lidt med at starte min træning op sådan for alvor.
Som en konsekvens af min dovenskab er jeg kommet frem til, at jeg har brug for et delmål at træne frem mod, og det delmål bliver MTB 6h Langesø på Fyn i slutningen af maj. Deltagergebyret er netop betalt, så nu er det bare at komme i gang. Jeg tror ikke, at jeg kommer til at køre fulde 6 timer, men vil i højere grad fokusere på at køre i det tempo jeg skal holde for at nå under 5 timer i CykelVasan, og så må vi se, hvor langt formen får mig på det tidspunkt.
Første træningstur mod delmålet bliver på lørdag sammen med min gode veninde Anne, der er i gang med træning til Fitnessdk MTB i slutningen af marts.
Ærligt og godt. Delmål holder.
SvarSlet