Det er længe siden jeg har været på bloggen. Jeg har fået kørt lidt kilometer, men jeg har også haft ondt i knæet, og det er desværre kun blevet værre. Min sidste tur forrige uge startede ok, men efter 10 km begyndte knæet at gøre så ondt, at det ikke var holdbart, og jeg måtte stoppe efter ca. 13 km, fordi det gjorde alt for ondt.
Knæet er nu i så dårlig forfatning, at selv dagligdagsting gør ondt. Det er mildest talt noget bøvl, og jeg er nu blevet henvist til en speciallæge for at få røngtenfotograferet knæet og lavet en ultralydskanning, da min fys synes, at der var nogle nye symptomer, der skulle kigges lidt grundigere på. Så må jeg bare håbe på, at de bliver klogere på, hvad der er galt med knæet.
Med ovenstående in mente har jeg besluttet mig for at droppe CykelVasan, da jeg ikke tror, at jeg kan nå at komme i god nok form, så længe jeg kun kan køre 15 km ad gangen uden at det gør rigtig ondt. Og den måske vigtigste grund til, at jeg hiver stikket på mit projekt er, at det skal være sjovt at træne. Det skal ikke være en kamp, hvor jeg presser mit knæ hver gang for at få kilometer i benene for måske at ende med et knæ, der tager varig skade.
Forhåbentlig bliver knæet godt igen, og så må jeg tilmelde mig til CykelVasan til næste år og fuldføre mit projekt. Og hvis knæet skulle få det bedre hurtigt, så er jeg også tilmeldt Merida MTB Maraton i slutningen af september.
Jeg er selvfølgelig skuffet over, at jeg ikke kommer afsted til Sverige, men ikke skuffet over mig selv. Jeg havde inden jeg gik i gang regnet med, at det ville være min selvdisciplin, der ville være fjenden, og at jeg ganske enkelt ikke ville kunne tage mig sammen til at få trænet. Men jeg sidder tilbage med en følelse af, at jeg rent faktisk har taget min træning alvorligt, og at jeg er blevet stoppet af noget jeg ikke selv er herre over.
Jeg lukker og slukker, men håber at jeg vender tilbage til næste år.
tirsdag den 11. juni 2013
fredag den 10. maj 2013
6. maj 2013 - Runkne løg på Amager Fælled
Distance: 16.49 km
Terræn: Fladt
Som journalist er jeg trænet til at starte med det vigtigste i en artikel, så man kan forkorte fra bunden uden at substansen går tabt. Og det klart vigtigste ved mandagens cykeltur på Amager Fælled var for en gangs skyld ikke selve cykelturen, men mere de herlige ting man kan opleve, når man er på tur. Min faste træningsmakker Anne og jeg havde begivet os ud på nogle stier vi normalt ikke kører så meget på, og udover at den slags kan vise sig at være noget rod, så skulle det vise sig, at vores tur væk fra vante omgivelser blev noget der gav ar på sjælen. Stierne vi kørte på var smalle og kringlede, så farten var ikke så høj, hvilket gav os god mulighed for at blive udsat for de rædsler der mødte os. Lige pludselig vandrede der en ældre nøgen herre rundt og i mit forsøg på at kigge væk og undgå at kigge på hans runkne krop faldt mit blik på endnu en ældre nøgen herre, der lå i græsset med sine runkne løg og gøj til meget frit skue. Til Annes held valgte hun at kigge den modsatte vej af mig, så hun slap for nøgen mand nummer to. Hvem der bare var så heldig. Hvad de nøgne mænd lavede skal jeg ikke kunne sige, men jeg kom meget hurtigt til at tænke på Öresundsvisan med Drengene fra angora.
Udover nøgne mænd bød turen også på en punktering, som heldigvis ramte mit forhjul, så det var en smal sag lige at få sat en ny slange i, så turen kunne fortsætte. Knæet havde det nogenlunde, men kan stadig ikke holde til mere end det jeg kører nu. Jeg kan klart mærke at øvelserne virker, og at knæet bliver mere stabilt, så jeg håber virkelig, at jeg snart kan komme i gang med nogle længere ture.
Søndag står den på en tur i Hareskoven sammen med Anne.
Tid: 56.35
Underlag: Grus, jord og lidt mudderTerræn: Fladt
Som journalist er jeg trænet til at starte med det vigtigste i en artikel, så man kan forkorte fra bunden uden at substansen går tabt. Og det klart vigtigste ved mandagens cykeltur på Amager Fælled var for en gangs skyld ikke selve cykelturen, men mere de herlige ting man kan opleve, når man er på tur. Min faste træningsmakker Anne og jeg havde begivet os ud på nogle stier vi normalt ikke kører så meget på, og udover at den slags kan vise sig at være noget rod, så skulle det vise sig, at vores tur væk fra vante omgivelser blev noget der gav ar på sjælen. Stierne vi kørte på var smalle og kringlede, så farten var ikke så høj, hvilket gav os god mulighed for at blive udsat for de rædsler der mødte os. Lige pludselig vandrede der en ældre nøgen herre rundt og i mit forsøg på at kigge væk og undgå at kigge på hans runkne krop faldt mit blik på endnu en ældre nøgen herre, der lå i græsset med sine runkne løg og gøj til meget frit skue. Til Annes held valgte hun at kigge den modsatte vej af mig, så hun slap for nøgen mand nummer to. Hvem der bare var så heldig. Hvad de nøgne mænd lavede skal jeg ikke kunne sige, men jeg kom meget hurtigt til at tænke på Öresundsvisan med Drengene fra angora.
Udover nøgne mænd bød turen også på en punktering, som heldigvis ramte mit forhjul, så det var en smal sag lige at få sat en ny slange i, så turen kunne fortsætte. Knæet havde det nogenlunde, men kan stadig ikke holde til mere end det jeg kører nu. Jeg kan klart mærke at øvelserne virker, og at knæet bliver mere stabilt, så jeg håber virkelig, at jeg snart kan komme i gang med nogle længere ture.
Søndag står den på en tur i Hareskoven sammen med Anne.
onsdag den 1. maj 2013
1. maj 2013 - Overskud og opbygning
Distance: 18.41 km
Terræn: Fladt
Det blev ikke til 1. maj taler for mig i dag, men i stedet en tur på Amager Fælled i det fine vejr. Målet for dagens tur var at køre omkring de 20 km, men jeg fik en skæv start i sadlen og følte mig ikke helt tilpas og det kombineret med en klunke der sad i vejen gjorde, at der gik noget tid før jeg fik en god rytme og styr på tempoet.
Konceptet var det samme som de to forgående ture dog i et lidt højere tempo, og jeg fik kørt nogle runder på grustierne og et par hurtige ture på sporene i krattet inden knæet ikke synes, at jeg skulle køre mere. Jeg nåede ikke helt dagens mål, men er fint tilfreds selvom det er irriterende at måtte stoppe, når jeg har en følelse af, at der er energi til mere. Så jeg håber virkelig, at knæet snart tager sig sammen, så jeg kan komme i gang med de lidt længere ture.
Men indtil jeg har et nogenlunde smertefrit knæ, så står den på kortere, men hyppige, ture, så jeg holder mig i gang og trods alt for bygget på formen uden at overbelaste knæet.
Og netop fordi jeg nok ikke kommer til at køre de helt lange ture i de kommende uger, har jeg besluttet at droppe løbet på Fyn i slutningen af maj og fokusere 100 procent på at få trænet knæet og bygget på formen i et tempo, hvor knæet kan følge med.
Næste tur er fredag, hvor jeg cykler til Søborg og afleverer cyklen til service.
Tid: 57.16
Underlag: Grus, jord og lidt mudderTerræn: Fladt
Det blev ikke til 1. maj taler for mig i dag, men i stedet en tur på Amager Fælled i det fine vejr. Målet for dagens tur var at køre omkring de 20 km, men jeg fik en skæv start i sadlen og følte mig ikke helt tilpas og det kombineret med en klunke der sad i vejen gjorde, at der gik noget tid før jeg fik en god rytme og styr på tempoet.
Konceptet var det samme som de to forgående ture dog i et lidt højere tempo, og jeg fik kørt nogle runder på grustierne og et par hurtige ture på sporene i krattet inden knæet ikke synes, at jeg skulle køre mere. Jeg nåede ikke helt dagens mål, men er fint tilfreds selvom det er irriterende at måtte stoppe, når jeg har en følelse af, at der er energi til mere. Så jeg håber virkelig, at knæet snart tager sig sammen, så jeg kan komme i gang med de lidt længere ture.
Men indtil jeg har et nogenlunde smertefrit knæ, så står den på kortere, men hyppige, ture, så jeg holder mig i gang og trods alt for bygget på formen uden at overbelaste knæet.
Og netop fordi jeg nok ikke kommer til at køre de helt lange ture i de kommende uger, har jeg besluttet at droppe løbet på Fyn i slutningen af maj og fokusere 100 procent på at få trænet knæet og bygget på formen i et tempo, hvor knæet kan følge med.
Næste tur er fredag, hvor jeg cykler til Søborg og afleverer cyklen til service.
mandag den 29. april 2013
26. og 28. april 2013 - Spirrende optimisme
Distance: 26/4: 15.13 km og 28/4: 15.43 km
Terræn: Fladt. Enkelte småbakker
Små to uger efter min rædselstur på Kalvebod Fælled skulle pause og knæøvelser stå deres prøve i fredags, hvor jeg tog en tur på Amager Fælled for at se, hvordan knæet havde det. Jeg var meget opmærksom på at køre i lavere gear end normalt og havde besluttet, at jeg ville holde mig til grusstierne og slet ingen bakker. Kørte tre rundture på ca. 4.5 km og sørgede for at holde et jævnt tempo og være mere aktiv med gearene i sving og på de små ujævnheder der trods alt var for at skåne knæet mest muligt, og missionen lykkedes ret fint, da jeg stort set ikke mærkede knæet undervejs. Det var først da jeg stod af cyklen og trak cyklen i gården jeg fik smerter, men de forsvandt hurtigt, og der var heller ingen efterveer resten af dagen.
Søndag stod den igen på tur på Amager Fælled sammen med Anne, og tempoet var lidt højere og efter en rundtur på grusstierne kørte vi ind på de spor der er inde i krattet, og selvom jeg er mere aktiv i hele kroppen og velsagtens belaster knæet på en anden måde, når der er mange skarpe sving og meget op og ned i fart, så artede knæet sig ganske fint, og det blev sågar til en enkelt tur op ad en bakke helt ude ved vandrerhjemmet. Igen i går var jeg god til at få brugt gearerne og være opmærksom på, at mit tråd skulle være lettere end normalt.
Begge dage blev kørt i roligt tempo dog med den forskel af søndag var klart mere udfordrende på de små spor i krattet, men trods det magelige tempo var begge ture meget positive og mine dommedagstanker angående mulighederne for at køre CykelVasan er indtil videre lagt på hylden. Dog er jeg stadig meget i tvivl om løbet på Fyn. Synes egentlig er formen er ok, men er sikker på, at jeg vil blive meget ærgerlig, hvis det løb forværrer mit knæs tilstand, så det bliver nok noget med at se, hvordan de næste par ugers træning kommer til at forløbe og så tage en endelig beslutning i ugen op til løbet.
I dag var jeg så til fys for tredje gang, og Julie var ganske positiv omkring de fremskridt som knæet gør, så det var jo meget rart. Hun fandt dog lige nogle muskler på bagsiden af benet som var godt spændte, så de fik lige en solid og meget smertefuld omgang massage med det resultat, at jeg nu er tosset øm, men det går forhåbentlig over i morgen.
Næste tur er efter planen på onsdag på Amager Fælled og så en tur igen fredag til Søborg, hvor cyklen skal på værksted for at blive tjekket igennem fra A-Å.
Tid: 26/4: 48.45 og 28/4: 53.15
Underlag: Grus, jord og lidt mudderTerræn: Fladt. Enkelte småbakker
Små to uger efter min rædselstur på Kalvebod Fælled skulle pause og knæøvelser stå deres prøve i fredags, hvor jeg tog en tur på Amager Fælled for at se, hvordan knæet havde det. Jeg var meget opmærksom på at køre i lavere gear end normalt og havde besluttet, at jeg ville holde mig til grusstierne og slet ingen bakker. Kørte tre rundture på ca. 4.5 km og sørgede for at holde et jævnt tempo og være mere aktiv med gearene i sving og på de små ujævnheder der trods alt var for at skåne knæet mest muligt, og missionen lykkedes ret fint, da jeg stort set ikke mærkede knæet undervejs. Det var først da jeg stod af cyklen og trak cyklen i gården jeg fik smerter, men de forsvandt hurtigt, og der var heller ingen efterveer resten af dagen.
Søndag stod den igen på tur på Amager Fælled sammen med Anne, og tempoet var lidt højere og efter en rundtur på grusstierne kørte vi ind på de spor der er inde i krattet, og selvom jeg er mere aktiv i hele kroppen og velsagtens belaster knæet på en anden måde, når der er mange skarpe sving og meget op og ned i fart, så artede knæet sig ganske fint, og det blev sågar til en enkelt tur op ad en bakke helt ude ved vandrerhjemmet. Igen i går var jeg god til at få brugt gearerne og være opmærksom på, at mit tråd skulle være lettere end normalt.
Begge dage blev kørt i roligt tempo dog med den forskel af søndag var klart mere udfordrende på de små spor i krattet, men trods det magelige tempo var begge ture meget positive og mine dommedagstanker angående mulighederne for at køre CykelVasan er indtil videre lagt på hylden. Dog er jeg stadig meget i tvivl om løbet på Fyn. Synes egentlig er formen er ok, men er sikker på, at jeg vil blive meget ærgerlig, hvis det løb forværrer mit knæs tilstand, så det bliver nok noget med at se, hvordan de næste par ugers træning kommer til at forløbe og så tage en endelig beslutning i ugen op til løbet.
I dag var jeg så til fys for tredje gang, og Julie var ganske positiv omkring de fremskridt som knæet gør, så det var jo meget rart. Hun fandt dog lige nogle muskler på bagsiden af benet som var godt spændte, så de fik lige en solid og meget smertefuld omgang massage med det resultat, at jeg nu er tosset øm, men det går forhåbentlig over i morgen.
Næste tur er efter planen på onsdag på Amager Fælled og så en tur igen fredag til Søborg, hvor cyklen skal på værksted for at blive tjekket igennem fra A-Å.
mandag den 15. april 2013
14. april 2013 - Modvind = Røv og nøgler
Distance: 8.86 km
Terræn: Fladt, men tåbeligt vindblæst
Da jeg startede på min træning i januar, havde jeg regnet med, at det ville være selvdisciplinen, der ville være min absolut værste fjende, men jeg frygter, at det i stedet bliver min krop, der ender med at blive den største udfordring i mit forsøg på at nå mit mål om at komme igennem CykelVasan.
Søndagens tur på cyklen, som skulle have været en omgang asfalt hjem fra Hvidovre og lidt smat på Amager Fælled, udviklede sig til en værre omgang lort for nu at sige det lige ud.
Turen startede egentlig ok på asfalt og tempoet var fint trods modvind, og jeg kom fint op over motorvejsbroen til Amager og følte mig fint kørende. Kørte ind på Kalvebod Fælled og kom desværre til at køre ud i det helt åbne landskab, hvilket skulle vise sig at være noget hø, fordi der var meget vindblæst og det kombineret med min ambition om at holde et godt tempo viste sig at være for voldsom en belastning for mit venstre knæ, så efter ca. 20 minutters kørsel gjorde det så ondt, at jeg måtte geare ned og trille hen til nærmeste metrostation og lade mig transportere hjem.
Humøret var mildest talt ikke for godt, da jeg kom hjem, og jeg nåede mange dommedagstanker igennem om, hvorvidt jeg kan nå i nogenlunde form inden løbet på Fyn i slutningen af maj, hvis jeg skal holde pause, og om det overhovedet er realistisk at komme igennem 95 km i Sverige til august.
Jeg var derfor ret spændt på, hvad fysioterapeuten sagde ved dagens besøg, og hvad hendes dom over knæet var. Heldigvis var hun rimelig rolig omkring det, men sagde også, at jeg nok bliver nødt til at køre nogle kortere ture end hidtil og i lavere gear for at skåne knæet.
Det er selvfølgelig godt, at hun ikke ser et problem i, at jeg kører nogle ture, men spørgsmålet om hvorvidt jeg kan nå at komme i form til løbet på Fyn hænger stadig i luften, da jeg ikke gider at køre over bæltet, hvis jeg er i håbløs form.
Udover besked om at lytte til mit knæ fik jeg også endnu en øvelse med hjem til at styrke muskulaturen omkring knæet og jeg håber virkelig, at de hjælper, så jeg ikke skal bøvle med smerter alt for længe. Under alle omstændigheder er turen til Grenå i næste uge aflyst, da et udfordrende single track nok ikke lige er sagen for tiden.
Tid: 30.47
Underlag: AsfaltTerræn: Fladt, men tåbeligt vindblæst
Da jeg startede på min træning i januar, havde jeg regnet med, at det ville være selvdisciplinen, der ville være min absolut værste fjende, men jeg frygter, at det i stedet bliver min krop, der ender med at blive den største udfordring i mit forsøg på at nå mit mål om at komme igennem CykelVasan.
Søndagens tur på cyklen, som skulle have været en omgang asfalt hjem fra Hvidovre og lidt smat på Amager Fælled, udviklede sig til en værre omgang lort for nu at sige det lige ud.
Turen startede egentlig ok på asfalt og tempoet var fint trods modvind, og jeg kom fint op over motorvejsbroen til Amager og følte mig fint kørende. Kørte ind på Kalvebod Fælled og kom desværre til at køre ud i det helt åbne landskab, hvilket skulle vise sig at være noget hø, fordi der var meget vindblæst og det kombineret med min ambition om at holde et godt tempo viste sig at være for voldsom en belastning for mit venstre knæ, så efter ca. 20 minutters kørsel gjorde det så ondt, at jeg måtte geare ned og trille hen til nærmeste metrostation og lade mig transportere hjem.
Humøret var mildest talt ikke for godt, da jeg kom hjem, og jeg nåede mange dommedagstanker igennem om, hvorvidt jeg kan nå i nogenlunde form inden løbet på Fyn i slutningen af maj, hvis jeg skal holde pause, og om det overhovedet er realistisk at komme igennem 95 km i Sverige til august.
Jeg var derfor ret spændt på, hvad fysioterapeuten sagde ved dagens besøg, og hvad hendes dom over knæet var. Heldigvis var hun rimelig rolig omkring det, men sagde også, at jeg nok bliver nødt til at køre nogle kortere ture end hidtil og i lavere gear for at skåne knæet.
Det er selvfølgelig godt, at hun ikke ser et problem i, at jeg kører nogle ture, men spørgsmålet om hvorvidt jeg kan nå at komme i form til løbet på Fyn hænger stadig i luften, da jeg ikke gider at køre over bæltet, hvis jeg er i håbløs form.
Udover besked om at lytte til mit knæ fik jeg også endnu en øvelse med hjem til at styrke muskulaturen omkring knæet og jeg håber virkelig, at de hjælper, så jeg ikke skal bøvle med smerter alt for længe. Under alle omstændigheder er turen til Grenå i næste uge aflyst, da et udfordrende single track nok ikke lige er sagen for tiden.
torsdag den 11. april 2013
Metroseksuel tape og knæøvelse
Som jeg skrev i sidste indlæg fik jeg under sidste cykeltur lidt bøvl med en gammel skade af ukendt karakter, og besluttede mig for, at det nu var tid til at forsøge mig med noget fysioterapi. I dag havde jeg første besøg hos Amagerbro Fysioterapi, hvor Julie testede mit knæ igennem og kom frem til, at min venstre knæskal sidder for langt til venstre, og at kuren er at få styrket muskulaturen omkring knæet, så knæskallen kommer til at sidde mere lige. Så jeg blev instrueret i en simpel øvelse, hvor jeg på et ben skal bøje i knæet, og Julie kunne konstatere, at min balance ikke ligefrem er storslået eller som hun sagde, så "sejlede" jeg ret meget i knæene.
Som en indledende lindring af problemet fik jeg tapet knæskallen, så den bliver trukket mod højre, men modsat hospitaler kunne man ikke selv vælge farve på tapen, så de næste par dage må jeg leve med en omgang metreseksuel tape, der bare ikke står særlig godt til mine øjne.
Næste besøg er på mandag, og der er sikkert lidt at tage fat på, da jeg satser på at skulle en tur i skoven på søndag sammen med Anne.
 |
| Pænt er det ikke, men forhåbentlig er det effektivt |
søndag den 7. april 2013
6. april 2013 - Velkommen tilbage til mudderet
Distance: 18.63 km
Tid: 1.05.35
Underlag: Grus, jord/mudderTerræn: Fladt med enkelte bakker
Det sikre tegn på at foråret for alvor er på vej er mudderet på stierne på Amager Fælled og i skoven. Sneen og isen smelter og føret bliver herligt pløret, så ens cykel ser rigtig fin ud når man er færdig.
Stier og single tracks på Amager Fælled tog sig ud fra sin bedste side i går med mudder og vandpytter, så der var godt med udfordring især på de små stier, hvor der ikke kommer så meget sol.
 |
| Dejlig smattet cykel efter tur på Amager Fælled |
Den nemme løsning er at give det ro indtil smerterne er væk igen, men det vil blive et problem, hvis det opstår efter hver tur og jeg er nødt til at holde for meget pause, så jeg ikke kan opholde den træningsintensitet jeg gerne vil. Så nu bliver sidste skud i bøssen at forsøge mig med en fysioterapeut for at se om sådan en kan hjælpe mig.
Smerterne betød desværre også, at dagens tur i Hareskoven måtte aflyses, men jeg håber, at knæet er klar til en tur på tirsdag på Amager Fælled.
søndag den 31. marts 2013
30. marts 2013 - Kedsomhed på asfalt
Distance: 25.5 km
Tid: 1.19.24
Underlag: Asfalt
Terræn: Fladt med enkelte bakker
Gårsdagens træning kan beskrives meget kort, så det nøjes vi med. Roskildevej er røvsyg. Alt for meget stop og start (deraf den lidt sløje gennemsnitsfart). OK ben. Valby bakke er ond når bakkeformen mangler. Landevej er kedeligt. Ingen smerter i knæ eller ryg.
I stedet for at dvæle ved en kedelig tur i sadlen på en vejrmæssigt halvsløj lørdag, vil jeg bruge lidt plads på at se frem mod kommende ture.
Jeg var et smut i Grenå i denne uge sammen med Anita og kom i tanke om, at Rasmus Thun havde fortalt, at man har lavet et single track i Grenå plantage som skulle være helt i top. Fik ikke lige bevæget mig ud i plantagen for at se den an, men tjekkede rutens hjemmeside, og det ligner et spor, der er rigtig spændende og ikke mindst udfordrende. Så jeg har planer om at lægge vejen forbi i slutningen af april, og se hvad niveauet rækker til. Er ret overbevist om, at jeg kommer til at benytte mig af nogle af de "chicken runs" der er på ruten, da jeg ikke har behov for at køre på tynde planker over vand, men jeg glæder mig til at prøve en ny rute og se om jeg kan komme igennem hele sporet uden at gå kold.
Derudover kommer april til at byde på flere ture i Hareskoven, og jeg har også en plan om at se hvad Gribskov har at byde på.
Og så har jeg besluttet mig for at forsøge mig med noget lidt mere systematiseret træning med hjælp fra en hjemmeside der hedder vorespuls.dk, hvor man kan få tilsendt træningsprogrammer én gang om ugen med konkrete træningspas og links til artikler på hjemmesiden, hvor man kan få inspiration til udstyr og til træning af f.eks. ryg og mave, så man undgår smerter i ryggen efter mange timer i sadlen.
Og så skal jeg nok snart til at finde nogle onde bakker, så jeg kan komme i bakkeform. Hareskoven byder på nogle få lange stigninger, men problemet med dem er, at de samtidig er voldsomt stejle, og er derfor et dårligt sted at starte. Så jeg skal have fundet nogle lange bakker med en jævn stigning, hvor jeg kan få trænet udholdenhed og rytme, da ruteprofilen til CykelVasan umiddelbart ser ud til at byde på de lidt længere bakker.
Umiddelbart tænker jeg, at turen skal gå et smut til Holte og omegn, hvor der er en del længere bakker som ikke er alt for stejle.
Det var vist alt for nu. Det blev lidt usammenhængende og rodet, men sådan går det nogle gange.
Tid: 1.19.24
Underlag: Asfalt
Terræn: Fladt med enkelte bakker
Gårsdagens træning kan beskrives meget kort, så det nøjes vi med. Roskildevej er røvsyg. Alt for meget stop og start (deraf den lidt sløje gennemsnitsfart). OK ben. Valby bakke er ond når bakkeformen mangler. Landevej er kedeligt. Ingen smerter i knæ eller ryg.
I stedet for at dvæle ved en kedelig tur i sadlen på en vejrmæssigt halvsløj lørdag, vil jeg bruge lidt plads på at se frem mod kommende ture.
Jeg var et smut i Grenå i denne uge sammen med Anita og kom i tanke om, at Rasmus Thun havde fortalt, at man har lavet et single track i Grenå plantage som skulle være helt i top. Fik ikke lige bevæget mig ud i plantagen for at se den an, men tjekkede rutens hjemmeside, og det ligner et spor, der er rigtig spændende og ikke mindst udfordrende. Så jeg har planer om at lægge vejen forbi i slutningen af april, og se hvad niveauet rækker til. Er ret overbevist om, at jeg kommer til at benytte mig af nogle af de "chicken runs" der er på ruten, da jeg ikke har behov for at køre på tynde planker over vand, men jeg glæder mig til at prøve en ny rute og se om jeg kan komme igennem hele sporet uden at gå kold.
Derudover kommer april til at byde på flere ture i Hareskoven, og jeg har også en plan om at se hvad Gribskov har at byde på.
Og så har jeg besluttet mig for at forsøge mig med noget lidt mere systematiseret træning med hjælp fra en hjemmeside der hedder vorespuls.dk, hvor man kan få tilsendt træningsprogrammer én gang om ugen med konkrete træningspas og links til artikler på hjemmesiden, hvor man kan få inspiration til udstyr og til træning af f.eks. ryg og mave, så man undgår smerter i ryggen efter mange timer i sadlen.
Og så skal jeg nok snart til at finde nogle onde bakker, så jeg kan komme i bakkeform. Hareskoven byder på nogle få lange stigninger, men problemet med dem er, at de samtidig er voldsomt stejle, og er derfor et dårligt sted at starte. Så jeg skal have fundet nogle lange bakker med en jævn stigning, hvor jeg kan få trænet udholdenhed og rytme, da ruteprofilen til CykelVasan umiddelbart ser ud til at byde på de lidt længere bakker.
Umiddelbart tænker jeg, at turen skal gå et smut til Holte og omegn, hvor der er en del længere bakker som ikke er alt for stejle.
Det var vist alt for nu. Det blev lidt usammenhængende og rodet, men sådan går det nogle gange.
lørdag den 16. marts 2013
16. marts 2013 - Sne, styrt og skvulp
Distance: 15.25 km
Tid: 1.18.45
Underlag: Snedækket jord, grus og en lille smule asfalt
Terræn: Kuperet
Den seneste uges vintervejr havde sat sit tydelige præg på Hareskoven, og der lå et fint lag sne som gjorde dagens tur sammen med Anne mere udfordrende end normalt. Normalt plejer der er være et ok bredt spor på den røde rute, men i dag blev der budt på single track i ordenes bogstaveligste forstand, da der kun var et smalt spor kørt op. Og sneen var så dyb, at hverken Anne eller jeg havde behov for at køre uden for sporet af frygt for at støde på ubehagelige knolde eller huller.
Den snedækkede jord gav også lidt flere styrt end normalt, og jeg var nede en 3-4 gange, mens Anne tog et flot styrt, hvor hun endte med hovedet nedad en lille høj.
Tempoet var igen i dag adstadigt, hvilket mest af alt skyldtes sneen og den forsigtighed den medførte især på nedkørslerne.
Som det helt store postive element i dag kunne jeg mærke, at, der især på bakkerne, er ved at komme mere power i benene, og havde jeg spist mere undervejs, er jeg ret overbevist om, at benene havde været til mere end de 15 km det blev til.
Turen i dag bød også på debut til min nye taske jeg har købt i denne uge. Jeg har i noget tid været på udkig efter en smallere taske end den jeg plejer at køre med, og valget faldt på en Camelbak H.A.W.G 20, som har en god størrelse samtidig med at den har Camelbaks nyeste drikkeblære. Jeg har ikke før kørt med Camelbak, og kan se klare plusser og et enkelt minus. På plussiden er det rigtig godt, at man har slangen tæt på, hvilket gør det væsentlig nemmere at få noget at drikke undervejs, og det er helt klart også en fordel at kunne have mere vand med end de to flasker der er plads til på cyklen kan rumme. På minussiden er det på nuværende tidspunkt i min træning et problem, at det er svært at suge, når man er forpustet, men det bliver forhåbentlig bedre, når formen indfinder sig. Nå ja, det er forresten også en anelse irriterende at høre på skvulpen fra rygsækken, men det vænner jeg mig nok til.
Tid: 1.18.45
Underlag: Snedækket jord, grus og en lille smule asfalt
Terræn: Kuperet
Den seneste uges vintervejr havde sat sit tydelige præg på Hareskoven, og der lå et fint lag sne som gjorde dagens tur sammen med Anne mere udfordrende end normalt. Normalt plejer der er være et ok bredt spor på den røde rute, men i dag blev der budt på single track i ordenes bogstaveligste forstand, da der kun var et smalt spor kørt op. Og sneen var så dyb, at hverken Anne eller jeg havde behov for at køre uden for sporet af frygt for at støde på ubehagelige knolde eller huller.
Den snedækkede jord gav også lidt flere styrt end normalt, og jeg var nede en 3-4 gange, mens Anne tog et flot styrt, hvor hun endte med hovedet nedad en lille høj.
Tempoet var igen i dag adstadigt, hvilket mest af alt skyldtes sneen og den forsigtighed den medførte især på nedkørslerne.
Som det helt store postive element i dag kunne jeg mærke, at, der især på bakkerne, er ved at komme mere power i benene, og havde jeg spist mere undervejs, er jeg ret overbevist om, at benene havde været til mere end de 15 km det blev til.
Turen i dag bød også på debut til min nye taske jeg har købt i denne uge. Jeg har i noget tid været på udkig efter en smallere taske end den jeg plejer at køre med, og valget faldt på en Camelbak H.A.W.G 20, som har en god størrelse samtidig med at den har Camelbaks nyeste drikkeblære. Jeg har ikke før kørt med Camelbak, og kan se klare plusser og et enkelt minus. På plussiden er det rigtig godt, at man har slangen tæt på, hvilket gør det væsentlig nemmere at få noget at drikke undervejs, og det er helt klart også en fordel at kunne have mere vand med end de to flasker der er plads til på cyklen kan rumme. På minussiden er det på nuværende tidspunkt i min træning et problem, at det er svært at suge, når man er forpustet, men det bliver forhåbentlig bedre, når formen indfinder sig. Nå ja, det er forresten også en anelse irriterende at høre på skvulpen fra rygsækken, men det vænner jeg mig nok til.
mandag den 11. marts 2013
9. marts 2013 - Det er nu engang sjovest i skoven
Distance: 15.7 km
Tid: 1.11.49
Underlag: Jord, Grus
Terræn: Kuperet
Lørdag blev dagen for årets første tur i Hareskoven sammen med Anne, og det var helt fantastisk at komme væk fra asfalten og ind i skoven, hvor det er klart sjovest at køre.
Solen skinnede og min frygt for, at skoven var godt smattet ovenpå nogle dages tøvejr blev gjort til skamme, da underlaget var helt perfekt, selvom jorden nogle steder var lige til den frosne side og man skulle holde tungen lige i munden på de stykker, hvor jorden var frosset i knolde.
Tempoet var ret svingende og gennemsnitshastigheden var grænsende til det pinlige, men vi tog det med ro og hyggede os, og fik kørt nogle tekniske passager som var super sjove og udfordrende.
Benene var ganske gode, og jeg kom over bakker, som jeg ikke havde regnet med, at jeg kunne klare på nuværende tidspunkt, mens tempoet på de flade stykker ikke var helt godt nok, og hen mod slutningen af turen fik jeg lige som sidst baghjul af Anne. Eneste trøst var, at jeg som altid kørte hende agterud på de mere udfordrende stykker, fordi hun stadig ikke tror nok på egne evner til bare at give gas gennem huller og ned ad bakker.
I forhold til CykelVasan er ture som i lørdags egentlig ikke specielt velegnede, da der ikke er tekniske passager på smalle spor, men det er nu en gang den slags kørsel der er sjovest og grunden til at jeg kører MTB. Så træningen må blive et mix af længere ture på grusveje med de lidt længere bakker og de korte ture med mange tekniske passager og korte hidsige stigninger.
Og som en lille sidebemærkning lykkedes det mig endelig at finde nogle strømper, der kunne holde mine fødder varme nok. Og jeg skulle ikke længere end ind i Anitas sokkekasse, hvor jeg lånte nogle løbestrømper.
Næste tur bliver forhåbentlig onsdag efter arbejde og så en tur med Anne på lørdag i Hareskoven.
Tid: 1.11.49
Underlag: Jord, Grus
Terræn: Kuperet
Lørdag blev dagen for årets første tur i Hareskoven sammen med Anne, og det var helt fantastisk at komme væk fra asfalten og ind i skoven, hvor det er klart sjovest at køre.
Solen skinnede og min frygt for, at skoven var godt smattet ovenpå nogle dages tøvejr blev gjort til skamme, da underlaget var helt perfekt, selvom jorden nogle steder var lige til den frosne side og man skulle holde tungen lige i munden på de stykker, hvor jorden var frosset i knolde.
Tempoet var ret svingende og gennemsnitshastigheden var grænsende til det pinlige, men vi tog det med ro og hyggede os, og fik kørt nogle tekniske passager som var super sjove og udfordrende.
Benene var ganske gode, og jeg kom over bakker, som jeg ikke havde regnet med, at jeg kunne klare på nuværende tidspunkt, mens tempoet på de flade stykker ikke var helt godt nok, og hen mod slutningen af turen fik jeg lige som sidst baghjul af Anne. Eneste trøst var, at jeg som altid kørte hende agterud på de mere udfordrende stykker, fordi hun stadig ikke tror nok på egne evner til bare at give gas gennem huller og ned ad bakker.
I forhold til CykelVasan er ture som i lørdags egentlig ikke specielt velegnede, da der ikke er tekniske passager på smalle spor, men det er nu en gang den slags kørsel der er sjovest og grunden til at jeg kører MTB. Så træningen må blive et mix af længere ture på grusveje med de lidt længere bakker og de korte ture med mange tekniske passager og korte hidsige stigninger.
Og som en lille sidebemærkning lykkedes det mig endelig at finde nogle strømper, der kunne holde mine fødder varme nok. Og jeg skulle ikke længere end ind i Anitas sokkekasse, hvor jeg lånte nogle løbestrømper.
Næste tur bliver forhåbentlig onsdag efter arbejde og så en tur med Anne på lørdag i Hareskoven.
lørdag den 2. marts 2013
Gode ben, mindre gode ben, slatne ben
Distance: 38.04 km (heraf 20.51 km sammen med Anne på 57.32)
Tid: 1.58.07
Underlag: Asfalt
Terræn: Fladt
Forårets første træningstur er vel overstået. Kørte de første 8 km selv og mødtes med Anne i Nordvest, hvorefter vi forsatte mod Strandvejen og kørte nord på. Vinden kom ind fra siden, så den var ikke den store faktor. Tempoet op langs vandet til Bellevue var rigtig fint, og vi rundede Taarbæk i fin stil, og vendte snuden hjemad igen. Ruten var den samme tilbage, men tempoet for mit vedkommende var ikke helt så fantastisk, så Anne stak lidt af fra mig, da hun lod til at have gode ben. Jeg fik først kontakt igen i Hellerup kort inden vores veje skiltes, og stykket fra Hellerup over Østerbro og hjem var jævnt hårdt, men til min tilfredshed formåede jeg at holde et godt tempo til trods for en del stop og start.
Kigger man på det samlede kilometertal, så er jeg rigtig godt tilfreds med at holde ca. 19 km/t i snit, og kigger man isoleret på de 20 km/t jeg kørte sammen med Anne, så er det rigtig godt på nuværende tidspunkt i min træning.
Hvad angår energiniveau, så havde jeg spist fornuftigt, og havde god energi det meste af turen, mens benene var godt sløve de sidste 5 kilometer.
Klog af skade havde jeg taget mindre tøj på i dag, og det var kun på handskefronten, at jeg fik det for varmt, men det var der heldigvis råd for med tyndere handsker i tasken.
Alt i alt var det en rigtig fin tur, og jeg er godt tilfreds med tempoet, og at jeg kunne holde en fornuftig gennemsnitsfart over en længere distance.
Tid: 1.58.07
Underlag: Asfalt
Terræn: Fladt
Forårets første træningstur er vel overstået. Kørte de første 8 km selv og mødtes med Anne i Nordvest, hvorefter vi forsatte mod Strandvejen og kørte nord på. Vinden kom ind fra siden, så den var ikke den store faktor. Tempoet op langs vandet til Bellevue var rigtig fint, og vi rundede Taarbæk i fin stil, og vendte snuden hjemad igen. Ruten var den samme tilbage, men tempoet for mit vedkommende var ikke helt så fantastisk, så Anne stak lidt af fra mig, da hun lod til at have gode ben. Jeg fik først kontakt igen i Hellerup kort inden vores veje skiltes, og stykket fra Hellerup over Østerbro og hjem var jævnt hårdt, men til min tilfredshed formåede jeg at holde et godt tempo til trods for en del stop og start.
Kigger man på det samlede kilometertal, så er jeg rigtig godt tilfreds med at holde ca. 19 km/t i snit, og kigger man isoleret på de 20 km/t jeg kørte sammen med Anne, så er det rigtig godt på nuværende tidspunkt i min træning.
Hvad angår energiniveau, så havde jeg spist fornuftigt, og havde god energi det meste af turen, mens benene var godt sløve de sidste 5 kilometer.
Klog af skade havde jeg taget mindre tøj på i dag, og det var kun på handskefronten, at jeg fik det for varmt, men det var der heldigvis råd for med tyndere handsker i tasken.
Alt i alt var det en rigtig fin tur, og jeg er godt tilfreds med tempoet, og at jeg kunne holde en fornuftig gennemsnitsfart over en længere distance.
lørdag den 23. februar 2013
Dovenskab og delmål
Det er længe siden, at jeg har skrevet og det er der en god grund til. Da jeg startede med bloggen var min tanke, at jeg stort set kun ville skrive om min træning, men det er sgu ikke rigtig blevet til noget træning i det sidste lange stykke tid. Undskyldninger er der nok af, men sandheden er nok, at det efterhånden er så mange år siden, at jeg sidst var i gang med seriøs træning, at det bare ikke falder naturligt for mig at tage cykeltøjet på efter arbejde og lige køre en times tid. Og i weekenderne har jeg en fantastisk evne til at få prioriteret alt muligt andet end lige at komme ud på cyklen.
Selvom jeg udemærket er klar over, at 90 km bliver en voldsom hård omgang, så går jeg hele tiden og tænker, at der jo er lang tid til august, og at jeg sagtens kan vente lidt med at starte min træning op sådan for alvor.
Som en konsekvens af min dovenskab er jeg kommet frem til, at jeg har brug for et delmål at træne frem mod, og det delmål bliver MTB 6h Langesø på Fyn i slutningen af maj. Deltagergebyret er netop betalt, så nu er det bare at komme i gang. Jeg tror ikke, at jeg kommer til at køre fulde 6 timer, men vil i højere grad fokusere på at køre i det tempo jeg skal holde for at nå under 5 timer i CykelVasan, og så må vi se, hvor langt formen får mig på det tidspunkt.
Første træningstur mod delmålet bliver på lørdag sammen med min gode veninde Anne, der er i gang med træning til Fitnessdk MTB i slutningen af marts.
søndag den 20. januar 2013
19. januar 2013 - Frosne fødder, modvind og nogenlunde tilfredshed
Distance: ca. 18 km
Tid: 59.08
Underlag: Asfalt, snedækket grusvej
Terræn: Fladt
Lad det være sagt med det samme. Jeg bliver aldrig bare tilnærmelsesvis gode venner med modvind. Og slet ikke, når den er blandet op med solid kulde.
Årets andet tur var igen på og omkring Amager Fælled i minusgrader og blæsevejr, og som sidst havde jeg lidt bøvl med mængden af tøj, og jeg måtte igen smide noget undervejs, hvilket gik ud over rytmen, da jeg nåede at blive småkold selvom det var et kort stop. Så læren må være at tage mindre tøj på og leve med, at den første kilometer er lidt kølig, så jeg slipper for at skulle standse undervejs for at tage tøj af. Til gengæld ville jeg frygtelig gerne have haft flere eller tykkere lag på fødderne, da jeg selv med neoprenovertræk, der er designet til vinterbrug, frøs mine fødder ret så voldsomt. Kuren på det problem kan måske være nogle tynde uldsokker, så der skal testes lidt. Nogen der har et godt bud på den slags? Smid gerne en kommentar, hvis du har et bud på gode og varme strømper, der ikke er for tykke.
Hvad angår selve kørslen er jeg egentlig ok tilfreds. Tempoet bar meget præg af vinden og var meget ujævnt alt afhængig af retningen, men selv i direkte modvind formåede jeg at holde ca. 18 km/t i snit, hvilket er tilfredsstillende på nuværende tidspunkt. Det ville dog være rart, hvis det er vindstille næste gang jeg skal i sadlen, så tempoet over hele distancen kan blive mere jævnt.
Næste tur bliver forhåbentlig i Hareskoven, så jeg kan få testet bakkeformen, selvom jeg er ganske overbevist om, at den er ret sølle.
Og som en lille sidebemærkning skal det da lige nævnes, at jeg har tilmeldt mig endnu et løb. Denne gang er det Merida MTB Marathon i og omkring Hillerød. Distancen lyder på 57 km, men til gengæld er der flere hidsige bakker, så jeg tror jeg bliver glad for, at jeg ikke tilmeldte mig den lange distance på 103 km.
søndag den 13. januar 2013
Ruten til CykelVasan
Forleden sad jeg og kiggede lidt på Vasaløbets hjemmeside, og i den forbindelse fik jeg også kigget lidt på ruteprofilen til CykelVasan. Ruten er ca. 90 km lang, og den hører ikke til blandt de sværeste i verden. Som jeg har opfattet det er der ikke rigtig noget single-track, da 12.000 deltagere der skal køre 1 og 1 vil blive noget kaos, og specielt teknisk er ruten vist heller ikke.
 |
| Første halvdel af CykelVasan |
Jeg hæfter mig dog ved, at det meget hurtigt begynder at gå opad, så det gælder om at være varm når starten går, hvilket godt kan blive svært, da man sikkert skal holde et stykke tid og vente inden starten går og på at hele feltet begynder at flytte sig, når startskuddet har lydt.
 |
| Anden halvdel af CykelVasan |
Ellers byder løbet på nogle hidsige stigningen i den sidste tredjedel, hvor der nok lige skal ledes lidt efter energi for at komme over :-)
Til gengæld kan man glædes over, at der er ca. 7 kilometer ned af bakke efter ca. 20 km, hvor jeg kan få givet gas for at pynte på gennemsnitsfarten, og at de sidste 10-15 km ser ud til at være meget overkommelige.
lørdag den 5. januar 2013
5. januar 2013 - Nulpunktsmåling
Distance: ca. 19, 5 km
Tid: 1.01.20
Underlag: Asfalt, grus, jord/mudder
Terræn: Fladt
Så er årets første tur overstået, og det gik nogenlunde som forventet. Klart bedre end frygtet og lidt værre end håbet, men alt i alt ganske fornuftigt. Turen foregik på og omkring Amager Fælled, der har vist sig som et godt sted til MTB, når man ikke lige har tid til en tur i Hareskoven.
Jeg er bedst til at køre om eftermiddagen, da jeg synes det er nemmere at styre indtaget af mad, så jeg er sikker på, at jeg har fået nok indenbords inden jeg kører. I dag kom jeg dog for sent af sted efter frokosten (der var lige et trækomfur, der skulle samles), hvilket resulterede i, at jeg ca halvvejs fik lidt energikrise, og jeg skal nok ha' skrevet "kost" på listen over ting, jeg lige skal udforske lidt mere, så jeg bliver bedre til at styre den slags.
Ellers gik turen uden de helt store problemer. Jeg lagde sædvanen tro lidt for hårdt ud, men fik efter nogle kilometer fundet et fornuftigt tempo, som jeg kunne holde uanset underlaget. Hverken knæ eller ryg, som jeg har bøvlet lidt med i perioder, gjorde det store væsen af sig, og eneste udfordring udover energiniveauet var mængden af tøj, og jeg måtte undervejs smide hue og handsker.
I morgen står den sikkert på solide smerter i hele kroppen ovenpå, hvad der var en ganske fornuftigt nulpunktmåling af en form, som ikke var helt så tæt på nul, som jeg havde frygtet.
Tid: 1.01.20
Underlag: Asfalt, grus, jord/mudder
Terræn: Fladt
Så er årets første tur overstået, og det gik nogenlunde som forventet. Klart bedre end frygtet og lidt værre end håbet, men alt i alt ganske fornuftigt. Turen foregik på og omkring Amager Fælled, der har vist sig som et godt sted til MTB, når man ikke lige har tid til en tur i Hareskoven.
Jeg er bedst til at køre om eftermiddagen, da jeg synes det er nemmere at styre indtaget af mad, så jeg er sikker på, at jeg har fået nok indenbords inden jeg kører. I dag kom jeg dog for sent af sted efter frokosten (der var lige et trækomfur, der skulle samles), hvilket resulterede i, at jeg ca halvvejs fik lidt energikrise, og jeg skal nok ha' skrevet "kost" på listen over ting, jeg lige skal udforske lidt mere, så jeg bliver bedre til at styre den slags.
Ellers gik turen uden de helt store problemer. Jeg lagde sædvanen tro lidt for hårdt ud, men fik efter nogle kilometer fundet et fornuftigt tempo, som jeg kunne holde uanset underlaget. Hverken knæ eller ryg, som jeg har bøvlet lidt med i perioder, gjorde det store væsen af sig, og eneste udfordring udover energiniveauet var mængden af tøj, og jeg måtte undervejs smide hue og handsker.
I morgen står den sikkert på solide smerter i hele kroppen ovenpå, hvad der var en ganske fornuftigt nulpunktmåling af en form, som ikke var helt så tæt på nul, som jeg havde frygtet.
torsdag den 3. januar 2013
90 kilometer i en svensk skov....
I 2011 satte jeg mig for, at jeg på et eller andet tidspunkt skulle forsøge mig med et langt løb på mountainbike. Jeg fandt ret hurtigt ud af, at det skulle være CykelVasan i Sverige på ca. 90 km, og tænkte, at 2012 skulle være året, hvor jeg skulle køre mit "marathon" og for alvor teste mig selv. Det jeg ikke lige havde overvejet var, at alle pladserne for længst var udsolgt, så min plan blev udskudt.
I september 2012 sad jeg så klar ved tasterne, da billetterne til årets løb blev sat til salg. Og det skulle vise sig, at det var en rigtig god idé at være klar på dagen, da de 12.000 pladser blev revet væk på 26 minutter. Heldigvis var jeg blandt de 12.000, der sikrede sig en plads til de 90 km, og nu står jeg så foran min største udfordring nogensinde.
Jeg har før været i ganske fornuftig form, men intet der på nogen måde kan sammenlignes med den form jeg skal have opbygget for at kunne komme igennem strabadserne i Sverige. Jovist, jeg kunne måske godt kæmpe mig igennem de 90 km i min nuværende forfatning, men når jeg nu har betalt i dyre domme for at være med, skal det også gøres ordentligt.
Min største fjende op til løbet bliver uden tvivl min selvdisciplin eller mangel på samme. Jeg har mere end svært ved at tage mig sammen til at komme ud og køre ture i skoven, så der skal virkelig arbejdes med den side af mig selv, hvis jeg skal gennemføre løbet på de 5 timer som er målet.
Det kommer til at kræve mange timer både på landevej og i skoven og ikke mindst nogle tusinde kilometer i benene for at blive klar.
Og første tur er på lørdag!
Abonner på:
Kommentarer (Atom)