Tid: 30.47
Underlag: AsfaltTerræn: Fladt, men tåbeligt vindblæst
Da jeg startede på min træning i januar, havde jeg regnet med, at det ville være selvdisciplinen, der ville være min absolut værste fjende, men jeg frygter, at det i stedet bliver min krop, der ender med at blive den største udfordring i mit forsøg på at nå mit mål om at komme igennem CykelVasan.
Søndagens tur på cyklen, som skulle have været en omgang asfalt hjem fra Hvidovre og lidt smat på Amager Fælled, udviklede sig til en værre omgang lort for nu at sige det lige ud.
Turen startede egentlig ok på asfalt og tempoet var fint trods modvind, og jeg kom fint op over motorvejsbroen til Amager og følte mig fint kørende. Kørte ind på Kalvebod Fælled og kom desværre til at køre ud i det helt åbne landskab, hvilket skulle vise sig at være noget hø, fordi der var meget vindblæst og det kombineret med min ambition om at holde et godt tempo viste sig at være for voldsom en belastning for mit venstre knæ, så efter ca. 20 minutters kørsel gjorde det så ondt, at jeg måtte geare ned og trille hen til nærmeste metrostation og lade mig transportere hjem.
Humøret var mildest talt ikke for godt, da jeg kom hjem, og jeg nåede mange dommedagstanker igennem om, hvorvidt jeg kan nå i nogenlunde form inden løbet på Fyn i slutningen af maj, hvis jeg skal holde pause, og om det overhovedet er realistisk at komme igennem 95 km i Sverige til august.
Jeg var derfor ret spændt på, hvad fysioterapeuten sagde ved dagens besøg, og hvad hendes dom over knæet var. Heldigvis var hun rimelig rolig omkring det, men sagde også, at jeg nok bliver nødt til at køre nogle kortere ture end hidtil og i lavere gear for at skåne knæet.
Det er selvfølgelig godt, at hun ikke ser et problem i, at jeg kører nogle ture, men spørgsmålet om hvorvidt jeg kan nå at komme i form til løbet på Fyn hænger stadig i luften, da jeg ikke gider at køre over bæltet, hvis jeg er i håbløs form.
Udover besked om at lytte til mit knæ fik jeg også endnu en øvelse med hjem til at styrke muskulaturen omkring knæet og jeg håber virkelig, at de hjælper, så jeg ikke skal bøvle med smerter alt for længe. Under alle omstændigheder er turen til Grenå i næste uge aflyst, da et udfordrende single track nok ikke lige er sagen for tiden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar